“Hvis du følger efter mig får du tæsk”

UNIFORMSSKJORTER_VAEBENSKJOLD_3ÅBYHØJ: En 23-årig kvinde blev ved midnatstid natten til søndag frarøvet sin taske, da hun cyklede på Brabrandstien, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport søndag formiddag.

Gerningsmanden kom cyklede bagfra, stjal hendes taske og flygtede fra stedet.

Den 23-årige kvinde råbte af ham.

“Hvis du følger efter mig, får du tæsk”, råbte han til hende.

Den kommentar, der opfattes som en trussel, er årsagen til, at begivenheden betragtes som et røveri og ikke et tyveri.

Der er de seneste uger blevet anmeldt rigtig mange lignende sager, hvor det kan være den samme eller flere forskellige gerningsmænd, der er på spil. Langt de fleste af tilfældende er anmeldt i området ved Brabrandstien, men der har også været tilfælde  i den nordlige del af byen.

Østjyllands Politi offentliggør i forbindelse med røveriet ikke noget signalement af gerningsmanden, men tidligere har der været tale om en mand i mørkt tøj, der kørte rundt på en mountainbike.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.