Hovedbiblioteket bliver til vandrehjem

BiblioteksparkenDet nedlukkede hovedbibliotek i Mølleparken i Aarhus bliver ombygget til vandrehjem – eller cityhostel, som det hedder på moderne dansk – med plads til 450 gæster. Det står klart efter at Naturhistorisk Museum har opgivet planerne om at flytte ind i en del af området.

Ombygningen går snart i gang, og det er målet, af vandrehjemmet skal være klar til at tage imod de første gæster den 1. april 2017 – det år, hvor Aarhus er en af de to byer, der er Europæisk Kulturhovedstad.

Naturhistorisk Museum har forsøgt at finde penge til at kunne rykke ind i en del af de nuværende bygninger og bygge nyt ud mod Vester Allé, men har opgivet planerne. Oprindelig var det meningen, at der skulle være en afklaring tidligere på året, men museet fik udsættelse frem til den 1. juni.

Naturhistorisk Museeum fortsætter med at lede

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at det ikke lykkedes at finde finansiering til flytningen af museet til Mølleparken,” siger direktør for Naturhistorisk Museeum Bo Skaarup i en pressemeddelelse om sagen.

“Naturhistorisk Museum er i rivende udvikling, og vi vil fortsætte arbejdet med at skabe et fornyet og moderne naturhistorisk museum et andet sted i byen, hvor muligheden opstår.”

Udover overnatning bliver der en cafeen i stueetagen, som Aarhus Kommune håber bliver et internationalt samlingssted for unge danskere og udlændinge, der besøger Aarhus.

Jens Winther fra firmaet Nordcap, der er en del af konsortiet Biblioteksparken, der står bag ombygningen, forventer, at vandrehjemmet vil få cirka 88.000 gæster om året.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.