En patrulje fra Østjyllands Politi stoppede natten til torsdag på Djurslandmotorvejen ved Hjortshøj en bilist, der viste sig at være påvirket af narkotika.
Varebilen viste sig også at være stjålet, samtidig med at den 28-årige mand heller ikke har kørekort, fordi han tidligere har fået frakendt kørekortet.
Den 28-årige blev anholdt og kørt på politigården til lægeundersøgelse, hvor der blev taget en blodprøve.