Hjortshøj: Indbrudstyve stjal Ægget

politiDer blev onsdag formiddag begået indbrud i en ejendom på Sortemosevej mellem Hjortshøj og Skødstrup. Der blev stjålet lamper og en Arne Jacobsen stol.

Tyvene kom ind i ejendommen ved at bryde en dør op. Ifølge Østjyllands Døgnrapport gik der tilsyneladende en indbrudsalarm i gang, fordi det præcist er angivet, hvornår indbruddet er sket.

På trods af alarmen lykkedes det indbrudstyvene at slippe væk med to loftslamper af mærket Louis Poulsen Enigma 425 samt et eksemplar af  Arne Jacobsen-stolen Ægget, der er i sort læder.

Indbruddet blev anmeldt et par minutter efter det havde fundet sted.

Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag – Hjortshøj på Facebook her. (Under opbygning)

Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag – Skødstrup på Facebook her.