
AARHUS: Østjyllands Politi har her til aften spærret Hasle Ringvej i begge retninger efter et færdselsuheld, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Spærringen er mellem Herredsvej og Nykersvej, der er indkørselsvej til Finnebyen.
Der er spærret, mens der pågår tekniske undersøgelser på stedet.
Der var en bil og en scooter indblandet i uheldet, og en person blev kørt på hospitalet med ambulance efter uheldet.
Politiet opfordrer trafikanter om at finde alternative ruter – f.eks ved at benytte Herredsvej og Paludan-Müllers Vej.
Politiet oplyser ikke noget om hvor lang tid man forventer vejen vil være lukket for trafik.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.