Gaderøver skar 29-årig offer i ansigtet

politiTo mænd truede onsdag aften en 29-årig mand med en kniv til at udlevere et armbånd, en mobiltelefon og en pung med med kreditkort og et kontantbeløb. Det skete på Christian  X’s Vej i Viby, fremgår det af politiets døgnrapport.

Kniven blev brugt, da den 29-årige protesterede over at de to mænd ville have en mobiltelefon. Han smed telefonen på jorden, og han blev skåret i ansigtet inden de to mænd forsvandt.

Den 29-årige var netop stået af en bus, da han blev kontaktet af en mand, der spurgte hvad klokken var. Endnu en mand dukkede op, og en af dem tog en kniv frem og truede offeret.

Uret var af mærket Fusion i gult med stålrem.

De to mænd beskrives som østeuropæiske af udseende.

Den ene er 175-185 cm høj, kraftig og med lys hud. Han talte dansk med accent og østeuropæisk indbyrdes med den anden gerningsmand. Han bar en mørk kasket, en grå Canada Goose jakke med pels på hætten og lyse jeans.

Den anden er 165-175 cm høj, spinkel, med lys hud og lyst hår. Han er tyndhåret og talte  østeuropæisk. Han var iført en bandana for underansigtet, havde sort tætsiddende jakke og blå joggingbukser på.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.