AARHUS: Mere end 200 indsamlere fra Folkekirkens Nødhjælp samlede søndag den 11. marts næsten 110.000 kroner sammen ved besøg hos de fleste husstande i de otte nordøstlige sogne i Aarhus Kommune.
Det viser den endelige opgørelse over indsamlingen i alle landets sogne, der blev færdig få dage efter indsamlingssøndagen.
Skæring sogn var det sted, hvor pengene sad mest løse, men det var også lykkedes sognet at mobilisere flest indsamlere – nemlig 61.
Der blev indsamlet færrest penge i Elev, men det er også langt det mindste sogn – i hvert fald indtil bydelen Nye er færdigbygget. Her var der alligevel 17 indsamlere på tur rundt i sognet.
Helt præcist blev der indsamlet 109.385 kroner i de otte sogne.
Dertil kommer de indbetalinger, der er sendt via sognebørnenes mobiltelefoner og indbetalinger via girokort, der blev afleveret i postkassen eller gennem brevsprækken de steder, hvor indsamlerne ikke traf nogle hjemme søndag eftermiddag.
Erfaringer fra tidligere viser, at i dagene efter indsamlingen kommer der cirka 25 procent flere penge ind på den måde.
Det er ikke muligt at fortælle præcist hvor mange indsamlere, der var i gang i de otte sogne. der foreligger nemlig ikke tal fra Skødstrup Sogn og Elsted Sogn.
Pengene går til de steder i verden, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.
Landsindsamling 2019 – Søndag den 11. marts
Egå | 17.750 kr | 29 indsamlere |
Elev | 4.446 kr | 17 indsamlere |
Elsted | 9.935 kr | – |
Hjortshøj | 14.350 kr | 40 indsamlere |
Lystrup | 17.369 kr | 38 indsamlere |
Risskov | 15.424 kr | 25 indsamlere |
Skæring | 18.263 kr | 61 indsamlere |
Skødstrup | 11.848 kr | – |
– | 109.385 kr | 210 (+Skødstrup +Elsted) |
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Hjortshøj på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.