LYSTRUP: Lystrup IF’s hold i danmarksseriens kreds 4 i fodbold sikrede sig skærtorsdag eftermiddag den første sejr i forårssæsonen med en sejr på 2-1. Det skete på udebane i Nørresundby mod Nørresundby FC.
Begge lystrupmål blev scoret af Hassan Abdi Warsame. Det første efter 25 minutter spil, og sejrsmålet et par minutter før tid.
Nørresundby ligger ellers på andenpladsen i den samlede stilling, mens Lystrup IF er kredsens absolutte bundhold, der nu ligger til direkte nedrykning til Jyllandsserien.
Kampen var den første i tredje spillerunde, og Lystrup har nu 11 points for 19 kampe. Der skal spilles 27 kampe i alt.
Lystrup IF har syv points op til niendepladsen i kredsen, der giver ret til nedrykningskampe om hvilken række holdet skal spille i næste år, og 10 points op til syvendepladsen, der sikrer holdet endnu en sæson i danmarksserien.
Kampen blev spillet på Nordjyske Bank Arena.
Der er spillet fire runder efter vinterpausen, og Lystrup har sikret sig fire points i de fire kampe. Udover kampen mod Nørresundby FC fik Lystrup IF også et point søndag den 14. april mod Aarhus Fremad-på udebane.
Tidligere i foråret er det blev til to nederlag på “hjemmebane” mod Viby IF og VSK Århus. De kampe blev spillet på henholdsvis en kunstgræsbane i Hornslet og Ved Vejlby-Risskov Hallen, fordi kampbanen i Lystrup på det tidspunkt var frigivet til turneringskampe.
Den næste kamp spilles lørdag den 27. april på hjemmebane mod FC Djursland. Det er en meget afgørende kamp, fordi FC Djursland ligger på niendepladsen seks points bedre en Lystrup. Med et nederlag vil Lystrup komme længere bagud i den samlede stilling, mens en sejr vil reducere afstanden mellem de to hold til tre points.
Opdateres med målscorere, når de forreligger.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.