Fodbold: Ny sejr på hjemmebane til Lystrup IF

DBU_JyllandLYSTRUP: For anden lørdag i træk sikrede Lystrup IF’s herrehold i danmarksseriens kreds fire sig tre points med en hjemmesejr – endda en stor en af slagsen. Skanderborg måtte rejse hjem med et nederlag på 5-1.

Det betyder, at Lystrup har sikret sig en god udgangsposition for resten af sæsonen ved at have besejret de to nærmeste bundhold, og holdet er rykker op på syvendepladsen ud af ti – en placering, der, hvis den holder resten af sæsonen. sikrer at holdet undgår nedrykning.

Mikkel Nygaard skaffede hjemmeholdet en føring efter et kvarters spil, mens Rasmus Cramer øgede føringen lige før tidtagningen havde rundet en halv time.

Inden for ti minutter scorede Lystrup endnu to gange til en solid føring på 4-0 ved halvleg. Målene scorede Nicolai Jenning Bach og Mike Rohde.

Fem minutter inde i anden halvleg udlignede Skanderborg ved Christian Jespersen, mens Nichlas Meldahl Lawal scorede Lystrups sidste mål 10 minutter før tid.

Udover at score mål fik Mike Rohde også et gult kort et kvarter før tid.

Lystrup IF har 13 points efter 12 af de 18 runder, som turneringen byder på.

Lystrup spiller de to sidste kampe inden vinterpausen på udebane. Lørdag den 29. ojktober skal spillerne til Aalborg, hvor modstanderen er Aab.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.