Fodbold: Lystrup tabte 2-3 i Brabrand

DBU_JyllandDet blev ikke i tredje sidste spillerunde, at Lystrup IF’s fodboldherrer i Danmarksserien sikrede sig endnu en sæson i den fornemme række. Holdet tabte nemlig lørdag eftermiddag til Brabrand på udebane med 2-3.

Da Lindholm, der er en af de andre rivaler til nedrykningen, vandt på hjemmebane med 3-0 over Aab, der ikke længere har noget at spille for i denne sæson, er der stadig stor spænding om Lystrup kan sikre sig endnu en sæson i Danmarksserien.

Lystrup er i den samlede stilling fire points fra nedrykningen.

To hjemmekampe

Holdet har nu to hjemmekampe til at sikre sig de nødvendig points til at blive i danmarksserien.

Næste lørdag er modstanderen Vorup, der i næste sæson skal spille i jyllandsserien – og derfor ikke har noget at spille for i de sidste to spillerunder.

Ugen efter er det Holstebro, der kommer på besøg i Indelukket. Holstebro er rækkens andet bedste hold efter Aarhus Fremad, der er rykket op i anden sæson, når turneringerne starter igen efter sommerferien.

Kampen næste lørdag spilles kl. 13.00.