Fodbold: Lystrup IF vandt over Nørresundby med 4-1

DBU_JyllandLystrup IF vandt lørdag eftermiddag hjemmekampen i danmarksseriens pulje 3 mod Nørresundby FB med 4-1.

Det betyder, at klubben er rykket op på syvendepladsen med 12 point for otte kampen – altså en placering midt i puljen, der har 14 hold.

Kampen var en slags forpremiere inden tirsdagens kamp mod et anden hold fra limfjordsbyen – nemlig superligaklubben Aab i landspokalturneringen.

Lystrup håber selvfølgelig på, at det vil gå på samme måde, men Aab er naturligvis storfavoritter i kampen, der egentlig skulle have været spillet i Lystrup. Men de to klubber blev enige om at flytte kampen til Aalborg og f’ørst spille den på tirsdag. Kampen skulle egentlig have været spillet i onsdags.

Lystrup spiller sin næste kamp i danmarksserien lørdag den 3. oktober – igen på hjemmebane i Lystrup. Her er modstanderen Randers Freja. kampen spiller kl. 15.15.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup