LYSTRUP: Lystrup IF’s bedste fodboldherrer er meget tæt på at sikre sig endnu en sæson i danmarksserien. Holdet skal i løbet af de sidste spillerunder sikre sig to pints.
Og selv om det ikke sker, så skal Randers Freja, der lige nu ligger til at spille nedrykningskampe bare tabe to points i de sidste tre kampe, som holdet mangler at spille, før Lystrup er sikret endnu en sæson i den samme række.
Lystrup vandt søndag eftermiddag et point ved at spille 2-2 mod Holstebro på udebane. Her var det et mål af Mikkel Nygaard i de sidste ti minutter af kampen, der gav Lystrup gevinst efter dommeren fløjtede kampen af.
Lystrup kom foran i kampen på et mål af Kasper Nygaard efter næsten en halv times spil, men Holstebro, der har en god hjemmebanestatistik, fik udlignet et par minutter før pausen. Hjemmeholdet kom yderligere foran midt i anden halvleg.
En spillere fra hvert hold fik en advarsel i løbet af kampen. Hos Lystrup var det Mark Mikkelsen, der fik præsenteret dommerens gule kort.
Lystrup har nu to hjemmekampe tilbage. Lørdag den 3. juni spiller holdet mod Aarhus Fremad (2. holdet), mens det lørdag den 17. juni er bundskraberen IF Skjold Sæby, der mødet op på boldbanerne i Indelukket.
IF Skjold Sæby er for længst sikker på, at holdet næste sæson skal spille i Jyllandsserien. Holdet har kun skaffet sig selv 14 points i løbet af sæsonen og rykker dermed ud af danmarksserien uden kvalifikationskampe.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.