Fodbold: Lystrup IF bliver i danmarksserien

LYSTRUP: Lystrup IF sikrede sig lørdag eftermiddag endnu en sæson i danmarksserien. Det skete, da holdet på hjemmebane vandt 2-0 over Aarhus Fremad.

De hold, der tidligere har kunnet sende Lystrup ud i nedrykningskampe med hold fra Jyllandsserien, mangler af spille to runder, men da Lystrup nu er syv points foran, er det nu fuldstændigt umuligt at Lystrup skal spille nedrykningskampe.

Begge Lystrups mål i kampen mod Aarhus Fremad blev scoret i anden halvleg. Rasmus Cramer scorede det første få minutter efter pausen, mens Nicolai Jenning Bach nettede cirka ti minutter før kampen blev fløjtet af.

Lystrup har nu 37 points for 26 kampe. Det rækker til en plads som nummer 5 ud af 10 hold i danmarksseriens kreds 4.

Lystrup mangler kun en kamp inden sommerferien – i modsætning til de fleste andre, der har to spillerunder tilbage.

Lystrup spiller den sidste kamp lørdag den 17, juni kl. 15.30 på hjemmebane. Modstanderen er rækkens absolutte bundprop IF Skjold Sæby.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup