Fodbold: Lystrup fik et point mod tophold

 

 

 

 

VEJGAARD: Lystrup IF’s fodboldherrer i danmarkserien fik lørdag 28. april om eftermiddagen et enkelt point med hjem fra Aalborg, da holdet mødte kredsens tophold Vejgaard B.

Målmæssigt var det en kedelig kamp. Ingen af de to hold formåede at score.

Lystrup bevarede sin plads som nummer syv i den samlede stilling, men da holdet på ottendepladsen – Vatanspor – fik tre points i sin kamp, er forspringet nu reduceret til  kun et point.

Lystrup IF har 26 points efter 20 kampe.

Meget tyder på, at det bliver Lystrup og Vatanspor, der skal kæmpe om pladsen som nummer syv, der giver ret til at spiller i danmarksserien i næste sæson, mens det hold, der bliver nummer otte skal ud i nedrykningskampe.

Derfor kan det blive en meget afgørende kamp for Lystrups skæbne, når Lystrup lørdag den 5. maj møder netop Vatanspor på hjemmebane kl. 13.00.

En sejr til Lystrup vil øge forspringet til Vatanspor til fire points, mens et nederlag vil bringe Lystrup ned på ottendepladsen inden sæsonens sidste seks kampe.

Vatanspor har haft en god forårssæson, hvor det er blevet til ni points for fem kampe, mens Lystrup har fået otte points for seks kampe.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup