Flere indbrud i Lystrup

Foto: Østjyllands Politi

LYSTRUP: Der blev i løbet af fredagen anmeldt to nye indbrud i boliger i Lystrup. Derudover blev der anmeldt to indbrud i containere med fyrværkeri, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport lørdag den 29. december.

Det ene af indbrudene skete på Elleparken, hvor der også blev anmeldt et indbrud torsdag. De to indbrud kan være sket på samme tidspunkt. Det nye indbrud er sket efter torsdag kl. 11.30 og blev opdaget fredag kl. 10.40.

Det andet indbrud er sket på Bjørnholt, hvor det af døgnrapporten fremgår, at det er sket præcist kl. 6.07 fredag morgen.

Der blev i løbet af fredagen anmeldt syv indbrud i hele Østjyllands Politikreds.

Der er indtil nu anmeldt fem indbrud i Lystrup i juleferien, mens den øvrige nordøstlige del af Aarhus Kommune er gået helt fri for juleindbrud.

Østjyllands Politi fik i løbet af fredagen også fem anmeldelser om indbrud i fyrværkericontainere. To af indbrudene skete i Lystrup, fremgår det af døgnrapporten. Hvor de er sket fremgår ikke af døgnrapporten.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *