Ferieindbrud i Birkehaven i Lystrup

politi3En familie, der bor på Birkehaven i Lystrup, fik sig en overraskelse, da de kom hjem fra ferie søndag eftermiddag. Der havde nemlig været indbrud i deres bolig, mens de havde været væk.

Indbruddet blev straks anmeldt til Østjyllands Politi, fremgår det af politiets døgnrapport.

Der var brudt et vindue op, og der manglede umiddelbart en bærbar pc, da familien gennemgik huset for værdier.

Familien tog på ferie den 12. juli ved 20-tiden, og indbruddet er sket i tidsrummet frem til søndag eftermiddag kl. 14.00.