Der blev stjålet flere våben ved et indbrud på Skæring Sandager i Egå, som Østjyllands Politi fik en anmeldelse om søndag formiddag.
Tyvene fjernede et helt jagtskab med tre våben. Der var tale om en jagtriffel af mærket Parker Hale og to glatløbede haglgeværer af mærket Aya Shooting.
Desuden var der ammunition til begge typer våben i skabet.
Der forsvandt også et spejlreflekskamera af mærket Nikon.
Gerningsmændene var kommet ind ved at afliste en rude i en bryggersdør.
Indbruddet er sket efter lørdag middag kl. 12.00 og blev opdaget søndag formiddag kl. 10.30.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.