Egå: Indbrud på Åskrænten og Dalsagervej

politiØstjyllands Politi fik i løbet af søndagen to anmeldelser om indbrud i Egå – et på Åskrænten og et på Dalsagervej.

Indbruddet på Åskrænten blev anmeldt kl. 11.00, mens indbruddet på Dalsagervej blev opdaget lidt efter kl. 16.00.

I begge tilfælde er gerningsmændene kommet ind i boligerne ved at bryde et vindue op.

På Åskrænten var det endnu ikke opgjort hvad der er stjålet, da indbruddet blev skrevet ind i politiets døgnrapport.

På Dalsagervej forsvandt et våben af mærket Browning, en bærbar computer af mærket Acer, en tablet af mærket Samsung, sølvtøj og flere harddiske.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.