DSB og Midttrafik har taget croissanter med

Fra lørdag morgen bliver der igen mulighed for at køre med de nye Desiro-tog på hele banestrækningen mellem Grenaa og Odder.
Fra lørdag morgen bliver der igen mulighed for at køre med de nye Desiro-tog på hele banestrækningen mellem Grenaa og Odder.

For at fejre, at der det igen er muligt at køre med nærbanen uafbrudt fra Grenaa til Odder og omvendt giver DSB og Midttrafik  mandag morgen den 20. oktober croissanter til alle på banegården i Aarhus.

Det er godt nok allerede fra lørdag den 18. oktober, at det igen bliver muligt at køre med tog på hele strækningen fra Grenaa uden at skulle stoppe ved Østbanegården og stige om til en bus, men de to trafikselskaber fejrer altså først begivenheden mandag morgen.

Banen har været lukket for gennemkørsel siden begyndelsen af maj – bl.a. fordi der er bygget en ny bro med dobbeltspor til letbanen over Aarhus Å.

I nogle uger i juli stoppede togene fra Grenaa også i Lystrup, fordi der blev bygget en ny tilslutning til letbanen fra Lystrup til Lisbjerg. Her skulle passagererne også benytte busser for at komme ind til Aarhus.

I hele perioden er passagererne på den gamle grenaabane blevet betjent af de gamle dieseltog, der blev brugt før de nye Desiro-tog blev taget i brug i 2010.

I dag drives Grenaabanen sammen med Odderbanen under navnet Aaarhus Nærbane.