Drabsmand varetægtsfængslet i fire uger

politiAARHUS: En 22-årig mand blev tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for at have dræbt en 30-årig mand med kniv onsdag den 19. oktober om aftenen foran Fakta ved Kappelvænget i Hasle. Den 30-årige blev stukket i hjertet, og han døde søndag morgen af sine kvæstelser.

Politiet mente at vide hvem gerningsmanden var, og han blev derfor eftersøgt i dagene efter voldsepisoden.  Han mødte imidlertid selv op på politigården sent mandag aften sammen med en advokat.

Han blev allerede torsdag den 20. oktober fængslet i absentia ved et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Voldsepisoden startede, da to grupper personer, der kendte hinanden i forvejen, kom i diskussion.

I forvejen sidder en 26-årige mand varetægtsfængslet i forbindelse med episoden. Han blev anholdt kort efter episoden, fordi han han brugt et baseballbat til at slå med.

Udover den 30 årige, der blev stukket i hjertet, blev en 26-årig stukket i armen.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.