Lystrup IF fik igen tre points

DBU_JyllandAALBORG: For tredje gang i træk sikrede Lystrup lørdag eftermiddag sig endnu engang tre points i danmarksseriens kreds 4. Denne gang blev det til en snæver 1-0 sejr på udebane mod Aab.

Det betyder, at holdet nu lægger afstand til de tre nederste hold, der enten rykker ud af danmarksserien eller skal spille kampe om at undgå nedrykning, når den ordinære sæson er ovre.

Lystrup har nu 16 points – hvoraf de ni er hentet i de tre seneste kampe. Lørdag ligger holdet på 6. pladsen ud af de 10 hold i puljen, men alle rundens kampe er endnu ikke spillet, så holdet kan ende på 7. pladsen, når dommeren fløjter den sidste kamp af søndag eftermiddag.

Mikkel Nygaard scorede kampens eneste mål kort før halvleg.

Til sidst spidsede kampen til. I løbet af de sidste 10 minutter havde dommeren fat i det gule kort tre gangen. To gange til Aab og en gang til Lystrup, hvor Kasper Nygaard må se i øjnene, at han er noteret på dommerens kamprapport, når den bliver sendt til DBU. Kasper Nygaard blev skiftet ind i halvlegen.

Lystrup spiller den sidste kamp før vinterpausen lørdag den 4. november, hvor modstanderen er Lyseng IF. Kampen spilles kl. 14.00 på udebane.

Derefter er der vinterpause frem til den 25. marts.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup