Det var letbanechaufføren der blev syg

Foto: Aarhus Letbane.

LYSTRUP: Det var letbanechaufføren, der blev syg, da der mandag morgen den 20.maj blev tilkaldt en ambulance til et letbanetog ved Lystrup, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport tirsdag.

Toget standsede i første omgang ved letbanebroen over Djurslandmotorvejen cirka kl. 8.20, og redningsarbejdet betød, at motorvejen blev lukket i vestlig retning frem til cirka kl. 9.00.

Kort efter blev toget kørt til Lystrup Station, hvor passagererne fik mulighed for at skifte tog.

Episoden gav sammen med sporskifteproblemer ved Nørreport dønninger på begge letbanelinjer langt op af dagen. En del afgange kørte med store forsinkelser og nogle afgange blev aflyst.

Læs også:

Syg passager skabte rod i letbanetrafikken mandag

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her

Udgivet
Kategoriseret som Aarhus