Brand i bolig på Ørnehøjen i Lystrup

Foto: Østjyllands Politi.

LYSTRUP: En familie på Ørnehøjen i Lystrup må nok se i øjnene, at der går noget tid, inden de kan overnatte i deres hjem. Lørdag den 16. juni om formiddagen udbrød der brnd i huset, der blev voldsomt beskadiget.

Ingen personer kom noget til i forbindelse med branden, men huset blev voldsomt røg- og sodskadet, oplyser indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen Jesper Hansen til TV2 Østjyllands hjemmeside.

“Da vi kom frem til huset brænder det allerede meget, fortæller han.

Alarmen indløb kl. 10.51 og hen på eftermiddagen kunne brandfolkene afslutte arbejdet.

Branden startede i et udhus, hvor der også stod en bil. Den udbrændte totalt. Branden bredte sig hurtig til resten af huset.

Efter lukningen af brandstationen i Lystrup er den nærmeste brandstation den midlertidige på Kirstinesminde i Skejby, men der også lavet aftale om at Beredskab og Sikkerhed Randers Djursland og Favrskovs station i Hornslet skal køre udrykninger i den nordøstlige del af Aarhus Kommune.

Det er ikke oplyst hvor lang tid der gik inden brandfolkene nåede frem, men ifølge beredskabsplanen skal brandbilerne være fremme inden for ti minutter i bebyggede områder.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.