RISSKOV: En 68-årig bilist blev mandag morgen efter påkørsel af et vejskilt på Lystrupvej mellem Grenåvej og Viengevejs-rundkørslen kørt på skadestuen til nærmere undersøgelse, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport tirsdag den 2. februar.
Den 68-årige havde formentlig fået et ildebefindende under kørslen.
Et vidne har forklaret politiet, at den 68-årige kørte op fra Djurslandmotorvejen ved den store rundkørsel ved Lystrup og fortsatte ad Lystrupvej mod Risskov uden at tage hensyn til den øvrige biltrafik på stedet.
På Lystrupvej havde han svært ved at holde sig i sin egen vejbane, og han var flere gange tæt på at køre sammen med andre biler.
Ved rundkørslen på Viengevej påkørte den 68-årige et skilt i rabatten. Han fortsatte kørslen af Lystrupvej mod Grenåvej og påkørte igen et skilt. herefter standsede bilen.
Der blev tilkaldt en ambulance, og bilisten blev kørt til behandling på skadestuen på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Der var formentlig tale om en mand, der under kørslen havde fået et ildebefindende, oplyser politiet i den offentliggjorte døgnrapport.
Der skete ingen skade på andre biler eller personer i forbindelse med kørslen.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.