Årvågen dørmand stoppede tasketyv

politi2En dørmand, der brugte øjnene, stoppede ved halvfem-tiden lørdag morgen en mand, der forlod en restauration i Skolegade med en dametaske under armen.

Gerningsmanden forsøgte at løbe væk, men han blev fanget og standset af dørmanden.

Politiet blev tilkaldt, og den 25-årige gerningsmand blev anholdt af en patrulje, der nåede frem til gerningsstedet. Den 25-årige er sigtet for tyveri.

Det viste sig, at en gæst på restaurationen manglede sin taske.