
Lystrup IF’s fodboldafdeling blev lørdag aften kåret til årets idrætsforening 2014 i Aarhus Kommune. Det skete ved Aarhus Kommunes og Eliteidræt Århus’ awardshow i Musikhusets store sal “DM Festen 2014”, hvor idrætsverdenen i kommunen blev hyldet.
Det blev i alt uddelt 13 priser, hvor prisen som årets idrætsforening i 2014 blev givet til fodboldafdelingen i Lystrup IF.
Derudover gik bl.a. Boye-pokalen, der er er uddelt til årets sportsnavn siden 1956, til sejlerne Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen fra Aarhus Sejlklub. De fik tre priser i alt – også prisen som årets østjyske sportsnavn 2014, der er oprettet af TV2 Østjylland.
Århus Stiftstidendes talentpris gik til håndbold-landsholdsspilleren Mette Tranborg, mens årets internationale pris gik til Risskov Taekwondo Klub.
Lystrup IF’s fodboldafdeling vandt også i november prisen som årets forening i DBU’s kreds tre.
Det er muligt at se showet på TV2 Østjyllands egen kanal kl. 19.55 søndag aften efter den regionale nyhedsudsendelse.
Læs også: Lystrup IF er årets fodboldklub.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.