Indbrud på Rønnehaven i Lystrup

LYSTRUP: Østjyllands Politi modtog søndag den 10. september en anmeldelse om et indbrud i en bolig på Rønnehaven i Lystrup, fremgår det af politiets døgnrapport mandag.

Indbruddet er efter torsdag den 7. september kl. 17.00 og blev opdaget, da beboerne kom hjem søndag eftermiddag kl. 14.00.

Af et opslag på facebookgruppen “8520 Lystrup” fremgår det, at indbruddet er sket via 1. sal. Der blev efterladt en stige, som muligvis er fjernet fra en anden bolig i området.

Der blev i løbet af søndagen anmeldt seks indbrud i hele Østjyllands Politikreds. To af dem er begået i Risskov.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.