Covid19 spreder sig igen i det nordøstlige Aarhus

Mens flere og flere bliver vaccinerede stiger antallet af covid19-smittede igen i Aarhus Kommune.

LYSTRUP: Antallet af smittede med covid19 stiger igen i Lystrup, fremgår det af den seneste opgørelse på Aarhus Kommunes hjemmeside. For første gang i de seneste par måneder blev der i Lystrup Postdistrikt i uge 12 (21/3-28/3) registreret mere end fem smittede med covid19. Når smitten er under fem registreres den ikke på kommunens oversigt.

Der er helt præcis tale om seks registreringer og sammenlagt 12 inden for de seneste 30 dage. 

Efter smitten omkring den 1. februar var lav i store dele af Aarhus er den de seneste uger igen “kravlet” i nordøstlig retning. 

I Risskov Postdistrikt er der i uge 12 registreret 13 smittede, mens antallet af smittede i løbet af de seneste 30 dag er 53.

I Egå Postdistrikt er der registreret fem tilfælde i uge 12, mens der ifølge kommunens opgørelse er registreret 16 tilfælde i den seneste måned.

Der blev registreret mindre end fem tilfælde i Skødstrup i uge 12, mens der inden for den seneste måned er registreret i alt 12 smittede.

I Hjortshøj er der registreret mindre end fem tilfælde i den seneste måned – hvis der overhovedet er nogle smittede. Tal under fem holdes “hemmelige”.

Der har hele 2021 været mange smittede i Aarhus C. Inden for den seneste måned er der tale om 156 tilfælde.

Andre områder, hvor der er mange smittede er Viby (106), Arhus V (89), Brabrand (89) og Tilst (62).

I Aarhus Kommune er der i de seneste syv dage (21/3 – 28/3) registreret 229 nye covid19-smittede.

Aarhus Kommunes oversigt over covid19-smittede kan ses her

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Hjortshøj på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.