LØGTEN: Der blev i løbet af weekenden den 14.-16. februar anmeldt to indbrud i boliger i Løgten, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapporter.
Der blev lørdag begået et indbrud i en lejlighed i Vosnæsparken. Det blev opdaget ved midnatstid natten til søndag, og det er begået efter kl. 17.00 lørdag, fremgår det.
Søndag blev der anmeldt et indbrud på Manbjergvej. Det blev opdaget kl. 14.30, og der er begået efter onsdag den 12. februar kl. 8.00.
Har man set noget i området, der kan have noget med indbrudene at gøre, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Skødstrup-området har de seneste uger været en del plaget af indbrud.
Der blev i løbet af lørdag-søndag anmeldt 18 indbrud i hele Østjyllands Politikreds.
Læs også:
To mænd flygtede fra Engskovbakken i Skødstrup
Fire indbrud anmeldt i Skødstrup
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag – Skødstrup på Facebook her.