EGÅ: Butikspersonalet i Rema 1000 på Muslingevej genkendte mandag aften den 18. marts to personer, der for anden gang i løbet af få dage havde været i forretningen.
Første gang – fredag den 15. marts – havde de ansatte efterfølgende på videoovervågningen set personerne stjæle varer i butikken.
Der blev derfor holdt øje med dem, da de bevægede sig gennem forretningen mandag. Butikschefen så på overvågnings-kameraerne personerne tage mad, slik og vin ned fra hylderne og lægge dem i en plasticvogn med jul. Derefter forlod de forretningen uden at betale.
Butiksbestyreren sørgede for, at politiet blev tilkaldt samtidig med at han stoppede de to personer og tilbageholdte dem indtil politiet kom. Politiet blev tilkaldt kl. 17.28, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport.
Politiet sigtede de to personer – en 41-årig kvinde og en 42-årig mand – for butikstyveri, og de fik forbud mod at gå ind i alle landets Rema 1000-butikker.
De stjålne varer blev leveret tilbage til forretningen.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.