EGÅ: Næsten to tredjedele af eleverne på Skæring Skole og Sølystskolen stemte på partierne i blå blok, da der den 31. januar var skolevalg på cirka 800 skoler landet over.
På Skæring Skole var det 57,6 procent, der stemte på partier, der traditionelt tilhører blå blok, mens 42,4 procent stemte på de partier, der betegnes som rød blok.
På Sølystskolen var der 62,8 procent af stemmerne på blå blok, mens der var 37,2 procent på partierne i rød blok.
Dansk Folkeparti blev størst på Skæring Skole med 29,5 procent af stemmerne, mens SF blev nummer med 22,3 procent af stemmerne og statsministerpartiet Venstre blev nummer tre med 18,7 procent.
I bunden blev der ingen stemmer til Nye Borgerlige og Kristendemokraterne, mens der blev 1,4 procent til Enhedslisten.
På Sølystskolen blev Socialdemokratiet det største parti – selv om blå blok fik langt de fleste stemmer. Socialdemokraterne fik 21,2 procent af stemmerne, mens Venstre fik 17,7 procent og Det konservative folkeparti fik 14,2 procent.
I bunden fik SF 0,9 procent af stemmerne, mens Kristendemokraterne og Enhedslisten begge fik 2,7 procent af stemmerne.
Forud for valghandlingen torsdag, der blev afviklet som et rigtigt valg med valglister, stemmesedler, stemmebokse og valgtilforordnede, har eleverne arbejdet med flere politiske emner i undervisningen de seneste uger. Desuden har debatteret politiske spørgsmål i klasserne. Flere steder – bl.a. på Skæring Skole -har der også været afholdt mere ægte valgmøder med fortrinsvis repræsentanter fra de politiske partiers ungdomsorganisationer.
Resultaterne fra Skæring Skole og Sølystskolen kan ses i detaljer her. Det fremgår ikke af opgørelsen hvor mange elever, der deltog i skolevalget på skolerne.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.