To indbrud i Egå-området

Foto: Østjyllands Politi

EGÅ: Østjyllands Politi modtog onsdag den 28. november to anmeldelser om indbrud i hver sin ende af postdistriktet.

Det første indbrud blev anmeldt lidt før middag, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport. Det skete på Skæring Kirkevej mellem kl. 11.25 og kl. 11.54.

Det andet indbrud blev anmeldt på Brobjerg Parkvej på nogenlunde samme tidspunkt. Det er sket mellem kl. 12.00 og kl. 12.10, fremgår det af døgnrapporten.

Politiet oplyser ikke yderligere om indbruddet – hverken noget om hvad der er stjålet, eller hvordan indbruddet er sket.

Politiet kan kontaktes på telefon 114, hvis man har set noget i områderne, der kan have med indbruddene at gøre.

Der blev i løbet af onsdagen anmeldt 11 indbrud i hele Østjyllands Politikreds.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.