Testkørsel på Grenaa-banen starter i uge 29

I uge 29 begynder Aarhus Letbane testkørsel på Grenaabanen – næsten to år efter, at der senest blev fragtet passagerer på banestrækningen. Foto: Aarhus Letbane.

LYSTRUP: Testkørsel på Grenaabanen med de tunge letbanetog starter i næste uge, oplyser Stiften.dk fredag den 13. juli.

Derfor skal bilister, cyklister og gående til at vænne sig til, at der igen kommer tog på de baneoverskæringer, hvor der i snart to år ikke har kørt tog.

De sorte plastikposer over signalerne bliver pillet af, så signalanlæggene igen bliver klar til brug.

De første kørsler vil sket med mellem 10 og 20 kilometer i timen. Formålet med de første kørsler er at finde ud af, hvor tæt de faste genstande ved banen er på togene, ligesom det skal testes om perronerne fungerer rigtigt.

Testkørslen sker udover på strækningen fra Nørreport til Grenaa også på strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup. Stationen i Lystrup bliver et centralt punkt på banen, hvor passagerer fra den tidligere Grenaa-bane skal skifte tog, hvis de f.eks. skal til Skejby Sygehus.

Der er endnu ikke noget nyt om hvornår passagerer igen kan stige ombord i togene – kun at det er planen, at det skal ske inden årets udgang

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Hjortshøj på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her. 

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.