Lystrup Futsal vandt på hjemmebane

Lystrup futsal optræder næste gang på hjemmebane i Lystrup Idrætscenter den 3. februar. Foto: Lystrup Futsal.

LYSTRUP: Lystrup Futsal sikrede sig fredag aften tre points i hjemmebanekampen mod Aalborg Futsal Klub, og holdet konsoliderede dermed sin position som nummer to danmarksturneringens vestkreds.

Sejren blev 6-4, og Lystrup Futsal har nu 26 points for 10 kampe – og et forspring på seks points ned til nummer tre i vestkredsen.

Aalborg Futsal scorede kampens første mål, og selv om Lystrup var foran 3-2 ved halvleg, gav Aalborg ikke op. Midt i anden halvleg var stillingen 4-4, men Lystrup scorede yderligere to mål de sidste ti minutter og sikrede sig sejren.

Lystrups mål blev scoret af Martin Gottschalk (2), Michael Kærgaard Pedersen, Kasper Riber Kaffka og Mark Mikkelsen. Det sidste mål var et selvmål.

Kolding slog Lundergård

En anden positiv ting for Lystrup var, at topholdet – Kolding – fredag aften også vandt over rækkens nummer tre – Lundergård IU. Det betyder, at Lystrup futsal under alle omstændigheder har et godt udgangspunkt for at kvalificere sig til finalfour-stævnet, hvor danmarksmesteren bliver fundet. Her deltager de to bedste hold fra vestrækken, og der resterer fire runder inden vestkredsen er spillet færdig.

Lystrup futsal spiller den næste kamp den 12. februar, hvor holdet møder på Aalborg Futsal Klub på udebane.

Ugen efter møder Lystrup Kolding for anden gang i sæsonen. Det er en kamp, der kan blive afgørende for hvilket hold, der vinder vestkredsen. Begge holdt er ubesejrede – de spillede uafgjort i den første kamp – og Kolding har 28 points, altså to mere end Lystrup.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup