Indbrud i Hindbærhaven i Lystrup

politiLYSTRUP: Østjyllands Politi modtog meget tidligt lørdag morgen en anmeldelse om indbrud i Hindbærhaven i Lystrup.

Gerningsmændene var kommet ind i boligen ved at brække en terrassedør op.

Da indbruddet blev anmeldt, blev det oplyst, at der var stjålet smykker, men beboerne havde endnu ikke udarbejdet en fuldstændig liste over, hvad der var stjålet.

Indbruddet blev anmeldt cirka kl. 1.30 og er begået efter kl. 16.00 fredag eftermiddag.

Det er første gang i flere uger, at det er fremgået af politiets offentliggjorte døgnrapport, at der har været et indbrud i en bolig i Lystrup.

Østjyllands Politi har imidlertid også ændret praksis i forbindelse med offentliggørelse af indbrud, så det langt fra er alle indbrud, der bliver orienteret om i den offentliggjorte døgnrapport. Der bliver overvejende  kun offentliggjort detaljer om indbrud i weekenden, når politiets pressefolk holder weekend.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Eller hvis du vil have besked om alle nyheder kan du tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

1 kommentar

Der er lukket for kommentarer.