Lystrup Futsal sikrede sig adgang til mellemrunden

Lystrup Futsal er med to spillerunder tilbage sikrer deltagelse i mellemrunden. Foto: Lystrup Futsal.
Lystrup Futsal er med to spillerunder tilbage sikrer deltagelse i mellemrunden. Foto: Lystrup Futsal.

Lystrup Futsal sikrede sig søndag eftermiddag adgang til mellemrunden i kampen om det danske mesterskab i den specielle form for indendørs fodbold.

Det skete ved en sejr på 4-3 på udebane mod Hårslev på Fyn.

Det betyder, at Lystrup stadig er ubesejret i årets turnering efter fem ud af syv runder i den indledende turnering. Holdet har 13 points og fører vestkredsen.

Der er otte hold i vestkredsen, og fire af holdene går videre til mellemrunden. Med 13 points er holdet videre, selv om holdet skulle tabe de to sidste kampe i vestkredsen.

I mellemrunden skal fire hold fra vestkredsen og fire hold fra østkredsen dyste om at deltage i et finalfour-stævne

Lystrup Futsal spiller den næste turneringskamp fredag den 8. januar – igen på udebane. Den sidste kamp spilles i Lystrup Idrætscenter fredag den 15. januar, hvor modstanderen er Veflinge/Morud.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup