Skødstrup: Tyve fjernede 100 kvadratmeter gulv

politi4Østjyllands Politi fik søndag aften en anmeldelse om et tyveri af trægulv og køkkenindmad fra et prøvehus på Løgten Østervej i løbet af weekenden.

Gerningsmændene var kommet ind i huset ved at bryde to døre og to vinduer op.

Der forsvandt 100 kvadratmeter gulv samt en emhætte af mærket Thermex, en opvaskemaskine og en kogesektion af mærket Siemens.

Tyveriet er begået fredag efter kl. 16.00 og blev opdaget søndag formiddag omkring ved kl. 10.00-tiden.

Stort køretøj

Østjyllands Politi formoder, at der må have været et større køretøj på byggepladsen til at fragte tyvekosterne væk, og politiet vil derfor gerne i kontakt med borgere, der har set noget i området i løbet af weekenden, der kan have sammenhæng med tyveriet.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.