Lystrup: Landskabsbilleder udstilles i kirken

Der var kommet en del mennesker til ferniseringen af den nye udstilling i Lystrup Kirke. Foto: Han Boas.
Der var kommet en del mennesker til ferniseringen af den nye udstilling i Lystrup Kirke. Foto: Han Boas.

Lystrup Kirkes menighedsråd holdt søndag ved middagstid fernisering på en ny udstilling i kirken. Næsten et halvt hundrede personer deltog i arrangementet.

Frem til den 12. april kan man i kirkens lokaler se landskabsbilleder malet af Charlotte Kock, der bor i Lystrup.

Hun fortæller på kirkens hjemmeside, at hun har tegnet og malet hele sit – kun afbrudt af nogle år som forældre på fuld tid.

“Nu er der kommet gang i maleriet igen,” fortæller hun.

“Jeg er netop startet med at male landskaber. Jeg fascineres over så forskellige udtryk der er derude … de store vidder, havet, horisonten, stilheden og ensomheden. I mine malerier vil jeg male enkeltheden…”

Hun har blandt andet hentet inspiration i Grønland, som hun besøgte midt i 90’erne.

“Her opdager man det storslåede i naturen, og hvordan vi mennesker trods alt ikke kan overgå den,” forklarer hun.

Ved ferniseringen spillede 12-årige William Vingborg klaver.

Charlotte Kock har blandt andet hentet inspiration til sine billeder på en rejse til Grønland. Foto: Lystrup Kirke.
Charlotte Kock har blandt andet hentet inspiration til sine billeder på en rejse til Grønland. Foto: Lystrup Kirke.

Udstillingen kan ses i kirkens åbningstid – Mandag til torsdag fra kl.. 9.30 til kl. 13.00. Torsdag også fra kl. 16.00 til kl. 18.00. Fredag kl. 11.00 til kl. 13.00.

Derudover kan udstillingen ses, når der er gudstjenester og andre arrangementer i kirken, ligesom der kan træffes aftale med kordegn Henrik Berger Pedersen på telefonnummer 86227976 om at se udstillingen på andre tidspunkter.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.