Rumænsk kvinde fik bøde på 3.000 kr. og udvist

politi2En rumænsk kvinde på 26 år, der ikke bor i Danmark, blev onsdag ved et grundlovsforhør fængslet frem til den 19. december med henblik på udvisning. Hun blev desuden idømt en bøde på 3.000 kr. for butikstyveri.

Den 26-årige blev anholdt tirsdag eftermiddag i Bruuns Galleri, hvor hun fra en butik var med til at stjæle tøj for 4.800 kr.

Anklagemyndigheden fremstillede hende for en dommer ved Retten i Aarhus for at hun kunne få en straks-dom, og for at hun kunne blive idømt udvisning.

Der deltog to andre personer i butikstyveriet, men af politiets pressemeddelelse fremgår det ikke, om korpset hvem de to andre personer er, eller om de er efterlyst.