64-årig dement mand fundet død vest for Aarhus (Opdat.)

politiDen 64-årige Peter Due Nielsen, der blev efterlyst af politiet i lørdags, blev i formiddag fundet død cirka 20 kilometer vest for Aarhus, fortæller Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Peter Due Jensen blev fundet af forbipasserende i et villakvarter. Han er identificeret af familien.

Familie, venner og frivillige har i weekenden ledt efter den 64-årige efter han fredag forlod sit hjem i Grøfthøjparken i Viby. Peter Due Nielsen, der var dement, var ikke hjemme, da hans kone kom hjem fredag eftermiddag.

Mandag var det meningen, at eftersøgningen skulle foregår i bl.a. Lystrup, Egå og Risskov. Det oplyste den eftersøgtes datter i en opdatering på Facebook.

Politiet har deltaget talstærkt i eftersøgningen, bl.a. i aftes, hvor en borger fortalte, at Peter Due Jensen var set i Åbyhøj. I de efterfølgende timer runderede flere patruljevogne i området.

Østjyllands Politi oplyser til Stiften.dk, at der ikke ligger en forbrydelse bag dødsfaldet. Politiet ønsker af hensyn til familien ikke at oplyse mere om den 64-årige mands død.

Du kan tilmelde til Aarhus I Dag på Facebook her.