En 38-årig kvinde blev søndag ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus fængslet i fire uger.
Årsagen er, at hun på det seneste er taget for butikstyveri flere gange og derfor har flere uafgjorte sager hos politiet.
Da hun lørdag igen blev taget for butikstyveri i et supermarked på Nørre Allé, hvor udbyttet var omkring 5.000 kr., valgte politiet at fremstille hende for en dommer, for at hun ikke skal gennemføre flere butikstyverier, inden hun skal i retten for de butikstyverier, som hun allerede har begået.