57-årig skød sig selv i hånden med en luftpistol

Foto: Østjyllands Politi.

SKØDSTRUP: En 57-årig mand blev torsdag morgen den 7. november anholdt efter en skudulykke, hvor han havde ramt sig selv i hånden med en luftpistol, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport fredag.

Den 57-årige kørte til sin egen læge. Af den vej fik politiet oplyst, at den 57-årige havde skudsår.

En patrulje besøgte efterfølgende hans bolig, som blev ransaget. Udover flere luftvåben og en hardballpistol, som den 57-årige godt måtte være i besiddelse af, fandt betjentene også en ulovlig pistol og ulovligt ammunition.

Den 57-årige bad politiet om at destruere alle våbene, da han ikke længere var tryg ved dem, fremgår det af døgnrapporten.

Den 57-årige blev anholdt og sigtet for at overtræde våbeloven.

Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag Skødstrup på Facebook her.

Bøger til salg her.