Solouheld på Virupvej

HJORTSHØJ: En 60-årig kvindelig bilist fik skader på venstre arm, da hun søndag eftermiddag var impliceret i et færdelsuheld på Virupvej i Hjortshøj.

Hun kørte ind i et vejtræ, og hendes bil væltede om på venstre side. Hun kunne selv kravle ud af bilen gennem bagagerummet.

Efter solo-uheldet blev hun kørt til behandling på skadestuen, hvor hendes arm blev undersøgt.

Uheldet skete kl. 16.35, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Hjortshøj på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.