49-årig mand forsøgte at stjæle Porcheskilt hos bilforhandler

Foto: Porche.

RISSKOV: En 49-årig mand blev natten til tirsdag den 20. april anholdt kort efter han forsøgte at stjæle et Porche-skilt hos en bilforhandler i Bilbyen på Ravnsøvej.

Det var et vagtfirma, der alarmerede politiet, da firmaets ansatte på overvågningskameraer kunne se, at der var ubudne gæster hos bilforhandleren. En mand luskede rundt i området. 

Politiet sendte to hundepatruljer til området. Mens den ene patrulje gik efter spor hos bilforhandleren, blev den anden patrulje opmærksom på manden, der kom ud af en indkørsel og gik i retning af Julsøvej.

Den 49-årige forklarede, at han var ude at gå en tur, fordi han havde uro i benene.

På overvågningsbilleder kunne betjentene imidlertid se, at den 49-årige kort forinden havde forsøgt at skrue et stort Porche-skilt af på taget hos bilforhandleren.

Den 49-årige blev derfor anholdt og sigtet for forsøg på tyveri. anholdelsen skete omkring kl. 03.30, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport. 

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.