En 46-årig mand har fået beslaglagt sin bil, efter han for tredje gang i år er blevet stoppet, selv om han tidligere er frakendt retten til at køre bil.
Det var imidlertid ikke hans egen bil han kørte, da han blev standset på Skanderborgvej. Det var en bil, som han havde lån af en 44-årig kvinde. Hun er nu sigtet for at have udlånt sin bil til en person, der ikke har et kørekort.
Udover sigtelsen for at køre i fradømmelsesperioden blev den 46-årige også sigtet for at køre bil påvirket af spiritus.
Det var en politibetjent, der ikke var på arbejde, der havde set den 46-årig forlade sin bil og gå ind i en forretningen på Gammel Kongevej i Viby kort før anholdelsen. Betjenten synes, at den 46-årig så ud til at være påvirket af spiritus, og han kontaktede vagtcentralen for at få en politipatrulje til at tjekke manden.
Den 46-årige blev standset af politipatruljen sidst på eftermiddagen mandag.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.