Kategorier
Blå Blink Lystrup

41-årig kvinde anholdt for brandstiftelse

Arkivfoto: Østjyllands Politi

LYSTRUP: En 41-årig kvinde blev natten til mandag den 23. november anholdt for forsætlig brandstiftelse på Kastanjehaven i Lystrup, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorde døgnrapport mandag formiddag.

Østjyllands Brandvæsen blev omkring kl. 3.30 tilkaldt til en brand i en lejlighed på Kastanjehaven. Alle i lejlighedskomplekset blev med hjælp fra politiet vækket og evakueret, mens brandfolkene arbejde med at få branden under kontrol.

Det lykkedes imidlertid brandfolkene at få slukket branden inden den bredte sig, så de evakuerede fik lov til at komme hjem igen

Den 41-årige kvinde forklarede, at hun selv havde påsat branden. Hun blev derfor anholdt og sigtet for brandstiftelse.

Der kom ingen personer til skade i forbindelse med branden.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.