LØGTEN: Den 38-årige kvinde, der søndag kom alvorligt til skade ved en motorcykelulykke nord for Løgten, er død af sine kvæstelser, oplyser Østjyllands Politi i sin offentliggjorte døgnrapport tirsdag den 11. juni.
Den 38-årige kvinde ville prøve at køre en ny motorcykel i baggården på en ejendom på Kirkeholtvej. Hun mistede formentlig kontrollen over motorcyklen og kørte frontalt ind i en mur, oplyser politiet.
Hun blev efterfølgende kørt på Aarhus Universitetshospital, hvor hun døde mandag.
En bilinspektør er i gang med at undersøge de nærmere omstændighed i forbindelse med ulykken.
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag Skødstrup på Facebook her.
Bøger til salg her.