LØGTEN: En 38-årig mandlig motorcyklist blev efter et færdselsuheld onsdag den 19. februar på Vosnæsvej sigtet for flere forskellige forhold – bl.a. for at køre på en defekt motorcykel.
Den 38-årige kørte på sin motorcykel ind i en bil, hvis chauffør var en 24-årig kvinde.
Betjente fra Østjyllands Politi afhørte vidner og foretog en hurtig teknisk undersøgelse af motorcyklen. Derudfra konkluderede de, at motorcyklen havde defekte bremser.
Det betyder, at den 38-årige nu er sigtet for overtrædelse af færdselsloven og udstyrsbekendtgørelsen. Desuden blev han sigtet for at køre et ikke registreret køretøj. Det viste sig nemlig, at motorcyklen var blevet afmeldt.
Det skete ingen alvorlig personskade ved uheldet, oplyser politiet i den offentliggjorte døgnrapport torsdag den 20. februar.
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag – Skødstrup på Facebook her.