33-årig nægtede at tage en alkohol-test

Foto: Østjyllands Politi

RISSKOV: En 33-årig mandlig bilist nægtede at samarbejde med politiet, da han natten til tirsdag den 23. februar blev standset af en politipatrulje på Grenåvej i Risskov, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport tirsdag formiddag.

Betjentene mente, at den 33-årige virkede påvirket, men han nægtede at tage en alkometer-test. Han ønskede heller ikke at deltage i en narkometertest.

Han blev derfor anholdt og kørt på politigården, hvor der blev taget en blodprøve, der skulle afgøre, om han var påvirket, da han kørte bil.

Den 33-årige havde heller ikke et kørekort på sig, ligesom et dæk næsten ikke havde mere slidbane. De to forhold blev han også sigtet for.

Bilen blev standset på Grenåvej lidt efter kl. 02.00.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.