28-årig bilist sigtet for uheld ved fodgængerfelt i Skødstrup

SKØDSTRUP: En 28-årig mand er efter et færdselsuheld tirsdag den 24. oktober først på aftenen på Grenåvej sigtet for ikke at holde afstand til en bil, der kørte foran ham, oplyser Østjyllands Politi i den offentliggjorte døgnrapport onsdag..

Da bilen standsede ved et fodgængerfelt, kørte den 28-årige ind i den, fremgår det af døgnrapporten.

Den standsende bil, hvor en 60-årig kvinde var chauffør, ville holde tilbage for en motionsløber, der var på vej over fodgængerfeltet, da bilen blev ramt bagfra.

Uheldet skete kort før kl. 18.30, fremgår det af døgnrapporten.

Der skete kun materiel skade ved uheldet, oplyser politiet.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.